Bliv elev i vores kunderådgivning

Brænder du for kommunikation og projektstyring og motiveres du af at rådgive og hjælpe danske virksomheder med, at få succes online? Så er en elevplads i vores Kundeådgivning lige noget for dig!

Dine arbejdsopgaver vil b.la. omfatte:

  • En masse mundtlig og skriftlig dialog med både nye og eksisterende kunder dagligt
  • Onboarding af nye kunder
  • Projektstyring og lancering af nye hjemmesider
  • Rådgivning af interne produkter, så kunderne altid får den rette løsning fra start
  • Rådgivning inden for online markedsføring (Søgemaskineoptimering, Google Ads og Facebook)
  • Bindeled mellem flere afdelinger internt i huset​​

Vores krav:

Vi forventer at du har bestået en af følgende uddannelser og gerne med administration som speciale og du i forbindelse med din nuværende uddannelse skal være i elevpraktik i min. 1½ år endnu:

  • EUX Business

  • Studentereksamen (HF, STX, HTX) suppleret med 10 ugers EUS grundforløb

  • HHX suppleret med 5 ugers EUS grundforløb.

  • EUX og EUS skal være med retningen kontor med administration som speciale

Din profil:

Vi forventer naturligvis at du brænder for kommunikation. Derudover forventer vi, at du:

  • Arbejder selvstændigt og ikke er bange for nye udfordringer
  • Er ansvarsbevidst, omstillingsparat og mødestabil
  • Har stærke kommunikationsevner og kan formulere dig fejlfrit på dansk - både mundtligt og skriftligt
  • Har et naturligt servicetalent og nyder at finde løsninger sammen med kunden
  • Er grundig og strukturet i din opgaveløsning
  • Har en overordnet forståelse for hjemmesider og CMS

Du vil som elev blive en del af et ambitiøst team, hvor især udvikling, vidensdeling og intern sparring er i fokus.

Vi tilbyder fuld oplæring og undervisning i systemer og produkter, og du får en fast mentor tilknyttet.

Derudover kan vi tilbyde et sjovt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og kort mellem smil og highfives.

Har vi fanget din interesse?

Hvis du drømmer om at blive uddannet i en ambitiøs og sund virksomhed, så send din ansøgning hurtigst muligt til Afdelingsleder – Kunderådgivning, Tanja Krogstrup på thk@danaweb.dk.

Vi afholder samtaler løbende, og ansættelse vil finde sted, når den rette kandidat er fundet.

Hvorfor vælger kunderne DanaWeb?​

​DanaWeb er på få år blevet Danmarks største webbureau og den førende leverandør af hjemmesider og online marketing til danske virksomheder. Vi tager ansvaret for hele processen lige fra webdesign og udvikling til hosting og markedsføring, samt den løbende servicering og opfølgning. Du finder vores webbureau lokalt i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

​4

lokale afdelinger

+50

anerkendte certificeringer

+120

dedikerede medarbejdere

+10.000

tilfredse kunder

​Følg os på DanaWeb på Facebook DanaWeb på LinkedIn DanaWeb på Google+ instagram

4/5 stjerner i snit ud af mere end 800 anmeldelser på Trustpilot & Google - Copyright 2017 © DanaWeb A/S

Designet & udviklet af DanaWeb - opbygget i DanaCMS​