Bliv elev i Danmarks største webbureau

DanaWeb tilbyder et spændende elevforløb i vores Kundeservice, hvor du vil få mulighed for at arbejde med rådgivning og support af vores mange hjemmesidekunder samt dygtiggøre dig inden for en række områder i det digitale univers.

Vi tilbyder følgende arbejdsopgaver:

  • Telefonisk rådgivning og support
  • Håndtering af kundehenvendelser via e-mail
  • Projektstyring og lancering af nye hjemmesider
  • Indkøb og opsætning af domænenavne
  • Oprettelse og opsætning af e-mailkonti
  • Indsamling af kundefeedback gennem tilfredshedsundersøgelser

Elevuddannelsen indeholder meget telefonisk og skriftlig dialog med vores kunder, hvor du kommer til at have mange bolde i luften. Dertil får du grundig oplæring inden for områderne CMS, online markedsføring (Google, Facebook, etc.), domæneadministration og meget mere, så du på bedst mulig vis kan hjælpe kunderne med at få det optimale ud af deres løsning.​


Krav til din uddannelse:

Vi forventer, at du har bestået en af nedenstående uddannelser.

  • EUX Business – Kontorassistent, specialet Administration
  • Studentereksamen (HF, STX, HTX) suppleret med 10 ugers EUS grundforløb​

OBS! Både EUX og EUS skal være på retningen Kontorassistent med specialet Administration.

Du skal i forbindelse med din nuværende uddannelse kunne være i elevpraktik i minimum halvandet år

Din profil:

  • Du har stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt

  • Du har et naturligt servicetalent og nyder at finde løsninger sammen med kunden

  • Du er grundig og struktureret i din opgaveløsning

  • Du har en overordnet forståelse for hjemmesider og CMS

  • Du taler og skriver flydende dansk

  • Du har en lille nørd i maven og vil gerne lære mere om digitale løsninger.

Er du interesseret?

​Hvis du drømmer om at blive uddannet i en ambitiøs og sund IT-virksomhed, så send din ansøgning hurtigst muligt til Afdelingsleder Christian Bramming på cba@danaweb.dk. Henvis til vores hjemmeside ved ansøgning.

Vi afholder samtaler løbende, og ansættelse vil finde sted, når den rette kandidat er fundet.

Hvorfor vælger kunderne DanaWeb?​

​DanaWeb er på få år blevet Danmarks største webbureau og den førende leverandør af hjemmesider og online marketing til danske virksomheder. Vi tager ansvaret for hele processen lige fra webdesign og udvikling til hosting og markedsføring, samt den løbende servicering og opfølgning. Du finder vores webbureau lokalt i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

​4

lokale afdelinger

+50

anerkendte certificeringer

+150

dedikerede medarbejdere

+10.000

tilfredse kunder

​Følg os på DanaWeb på Facebook DanaWeb på LinkedIn DanaWeb på Google+ instagram

4/5 stjerner i snit ud af mere end 700 anmeldelser på Trustpilot & Google - Copyright 2017 © DanaWeb A/S

Designet & udviklet af DanaWeb - opbygget i DanaCMS​