E-mails mangler i indbakken (spam)

DanaWeb har uanset din mailløsning et indbygget spamfilter, der så vidt muligt sikrer, at vores kunder ikke modtager irrelevante e-mails fra ukendte personer.

Læs hvordan du finder e-mails, der er registreret som spam herunder.

Microsoft 365​

​Hos vores kunder der er på Microsoft 365, vil e-mails der mistænkes for at være spam, kunne findes i mappen ”Uønsket post"/"Uønsket mail" i deres mailprogram, eller via webmailen.

Hosted Exchange​

Vores kunder der er på vores Hosted Exchange løsning, vil dagligt modtage spamrapporter, hvis der er e-mails som markeres som spam. Såfremt der er e-mails, der burde være kommet frem, kan vores kunder frigøre de ønskede e-mails via denne spamrapport.​

​E-mailen er ikke fanget som spam

Såfremt en e-mail af en anden årsag end spam ikke leveres, vil afsenderen (typisk efter 24 til 48 timer) modtage en e-mail med besked om, at den fremsendte e-mail ikke er nået frem til modtageren.

Hvorfor er der spamfilter på min e-mailløsning hos DanaWeb?

Vi sørger for, at vores kunder så vidt muligt undgår spam e-mails af sikkerhedsmæssige årsager. Dertil er spam en stor irritation for mange, der ikke har et spamfilter på deres e-mailløsning, hvorfor spamfilteret er et rigtigt godt værktøj til at gøre hverdagen nemmere.

Såfremt du ønsker hjælp til at sørge for, at e-mails fra kunder eller personer, du kender, ikke havner i dit spamfilter, så kan du med fordel kontakte kundeservice på telefon 55 55 55 55 eller via support@danaweb.dk.

​Følg os på DanaWeb på Facebook DanaWeb på LinkedIn instagram

4/5 stjerner i snit ud af mere end 850 anmeldelser på Trustpilot & Google - Copyright 2019 © DanaWeb A/S

Designet & udviklet af DanaWeb - opbygget i DanaCMS​