Spørgsmål til domæner

DanaWeb hjælper dig med at købe et domæne, flytte et domæne og meget mere​

Hvordan køber jeg et domæne?

Når du er kunde hos DanaWeb, kan du købe domæner via os. Du kan kontakte os på support@danaweb.dk eller telefon 55 55 55 55 og bede os købe et ledigt domæne.

Når du køber et domænenavn via DanaWeb vil styringen af dit domæne automatisk ligge ved os. Det betyder, at vi administrerer, hvilken hjemmeside- og hvilken mailserver domænenavnet peger på. Du kan altid kontakte os ved ændringer på domænet via support@danaweb.dk.

Hvad koster et domænenavn?

Alle danske domænenavne (.dk) har en årlig omkostning på 45 kr., som betales direkte til DK-Hostmaster.

Hvad er DK-Hostmaster?

DK-Hostmaster administrerer databasen over alle danske (.dk) domænenavne. Alle webhotel-udbydere kan købe et dansk domænenavn via DK-Hostmasters hjemmeside.

Hvad er en redelegering?

En redelegering af et domænenavn betyder, at man flytter administrationen af et domænenavn fra én webhotel-udbyder til en anden.

Hvis du allerede har et domænenavn registreret hos en webhotel-udbyder, når du bliver kunde hos DanaWeb, kan du med fordel redelegere dit domænenavn til os, så vi håndterer administrationen for dig.

Hvordan redelegerer jeg mit danske domænenavn (.dk)?

Når et dansk domænenavn (.dk) skal redeleregeres, oprettes en anmodning om redelegering via DK-Hostmaster. 

DK-Hostmaster giver fuldmægtig af domænet besked via e-mail om at acceptere redelegeringen til den nye webhotel-udbyder. Når anmodningen er bekræftet, går der op til 24 timer, før flytningen er trådt i kraft.

Hvorfor bliver min hjemmeside ikke vist på mit domænenavn?

Det kan skyldes flere ting:

1. Manglende betaling til DK-Hostmaster

Det kan skyldes, at du ikke har betalt den årlige domæneafgift på 45 kr. til DK-Hostmaster. Hvis du ikke har betalt, virker dit domæne ikke. Hvis dette er tilfældet, skal du kontakte DK-Hostmaster hurtigst muligt og bede dem om at sende fakturaen for domænet igen. Hvis domænet har været deaktiveret i mere end tre måneder, vil domænet blive frigivet, så andre kan købe det.

Du kan kontakte DK-Hostmaster på telefon 33 64 60 60. Se mere på www.dk-hostmaster.dk.

2. Aktivering af domæne

Når domænet er købt, skal du aktivere domænet hos DK-Hostmaster. Du har modtaget brugernavn og pinkode i en e-mail fra DK-Hostmaster. 

Når DanaWeb har købt et dansk domæne til dig, er det reserveret i tre måneder. Du skal derfor aktivere det inden for tre måneder, da det ellers vil blive ledigt, og andre vil kunne købe domænet.

Du finder en vejledning til hvordan du aktiverer dit .dk domæne hos DK-Hostmaster.

3. Godkendt redelegering
Det kan skyldes manglende godkendelse af redelegeringen af dit domæne. Du skal logge på www.dk-hostmaster.dk og godkende redelegeringen. Du har modtaget en mail eller et brev fra DK-Hostmaster om ændringen af navneserveren på dit domæne.

Hvis ikke ovenstående tre punkter har hjulpet dig til at løse dit problem, eller hvis du har generelle spørgsmål til din hjemmeside, bør du tage kontakt til DanaWeb på telefon 55 55 55 55 eller support@danaweb.dk.

​Følg os påDanaWeb på FacebookDanaWeb på LinkedInDanaWeb på Google+  instagram

4/5 stjerner i snit ud af mere end 600 anmeldelser på Trustpilot - Copyright 2017 © DanaWeb A/S

Designet & udviklet af DanaWeb - opbygget i DanaCMS​